Gaveøen er en webshop med lækre gaveartikler, og én af kategorierne er Ø-gaver. På Gaveøens blog skriver Ord for ord alle de gode fortællinger om ø-gaverne.

Danmark er et ørige, og øerne har utroligt meget særpræg at byde på. På Gaveøens blog glæder vi os til at skrive om de mange lækre produkter, som fremstilles på øerne. Når en ny lækker specialitet eller et nyt design kommer på webshoppen, skriver vi fortællingen bag. Vi har dog også planer om at skrive mange andre historier fra øerne, lave sjove konkurrencer, portrætter, og meget andet.

Annoncefinansieret

Gaveøens blog er samtidig en satsning fra Ord for ords side. Det er nemlig et samarbejde, der ikke koster Gaveøen noget. Tanken er, at bloggen skal være 100 % annoncefinansieret. Det stiller nogle særlige krav til Ord for ord om at oparbejde en tilstrækkelig stor læserskare til, at det bliver interessant for annoncører at blive synlige på bloggen. Desuden er der selvfølgelig et salgsarbejde knyttet til at opsøge de annoncører, der matcher læserne af bloggen.

God markedsføring for leverandører af Ø-gaver

For leverandører af Ø-gaver er der god gratis omtale at hente, da alle nye leverandører automatisk får tilbudt en artikel på bloggen og 1 måneds gratis annonceplads. Ved hver ny artikel på bloggen sørger vi for at dele via sociale medier – og med en annonce på siden bliver det forhåbentligt interessant for annoncørerne at hjælpe med at dele indholdet.

Frihed til at udvikle

Samarbejdet passer super godt til Ord for ord. Vi elsker den frihed og det ansvar, der ligger i at udvikle bloggen til en god forretning. Der er ikke noget bedre end at være dybt engageret i det, man laver. Og kan man forestille sig noget bedre end at bruge sine kompetencer til at skrive om kvalitetsprodukter, bidrage til andres succes, gå på opdagelse i det danske ørige (til at begynde med igennem telefon og pc, men forhåbentlig senere ved at besøge de fantastiske og meget forskellige danske øer!) og samtidig skabe en god forretning for sig selv?

Har du også et spændende koncept, du ønsker at udvikle i samarbejde med Ord for ord?

Tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne ud til et uforpligtende møde og taler om dine behov for tekster og kommunikation.
Kontakt Ord for ord

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *