Ord for ord flytter ind hos E-Synergi på Bogø. I første omgang bliver det på en flyverplads, som kan bruges 2-3 dage om ugen.

E-Synergi bliver Danmarks første vækstfabrik for virksomheder, der beskæftiger sig med e-handel. Direktør for virksomheden er Dan Holck-Hansen. Han var tidligere erhvervsservicechef hos Vordingborg Erhverv og har i den forbindelse hjulpet mange start-ups i gang med både e-handel og andre forretningsmodeller. Dan har således også hjulpet Ord for ord i gang.

Kompetencer inden for e-handel

Visionen er, at E-Synergi skal samle en masse stærke kompetencer inden for området. Huset kommer til at fungere som videnscenter, hvor kapaciteter fra hele landet trækkes ind med foredrag og workshops om alle relevante aspekter af internethandel.

E-Synergis egen kerneforretning er – ud over at drive vækstfabrikken – at fungere som lager for både danske og udenlandske webshops. Det bliver på den måde meget nemmere for udenlandske virksomheder at tilgå det danske marked. For små danske webshops er løsningen også genial, da lagerpersonale kan deles mellem mange virksomheder, og virksomhederne slipper for selv at stå for forsendelser. Med stordrift bliver det både billigere og nemmere for den enkelte.

Det er et super spændende koncept, og Ord for ord glæder sig til at blive en del af dette set up. Med Ord for ords samarbejde med NEON Translations and Localization kan vi bidrage med tekster og oversættelser til både danske og udenlandske webshops, samt ikke mindst branding  og content marketing-løsninger for virksomhederne.

Beliggenheden på Bogø er perfekt for Ord for ord – og udsigten over vandet på Bogø er fantastisk. Men det vigtigste er den synergi, som det giver at samle gode kompetencer ét sted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *